“The Genderbread Person” herunder (lånt fra itspronouncedmetrosexual.com) viser nogle forskellige facetter af køn og seksualitet i mennesker. Figuren rummer måske ikke engang hele fortællingen, men den illustrerer at det er en kompleks sammensætning. Derudover viser den, at det samlede billede er en mosaik af biologi, psykologi, og sociale normer.
Mine udsagn i dette indlæg er udtryk for mine egne holdninger til emnet, som er baseret på viden fra blogs og sociale medier.
Seksuel orientering handler om tiltrækning. Dette er ikke et aspekt af sit eget køn, men afgør hvem man er tiltrukket af.
Biologisk køn handler om biologi, herunder ens gener, anatomi, og fysiologi. For mennesker er biologien grundlæggende binært opdelt i hun- og hankøn, bestemt af om man har XX- eller XY-kromosomer. Når det er sagt, så findes der mange velkendte undtagelser. Dels findes der andre kromosomsammensætninger end XX og XY, og dels findes der andre faktorer end generne selv, der spiller en rolle i hvordan generne kommer til udtryk, og således også på hvilken fysiologisk udvikling kroppen gennemgår. Selv om der er “mange” undtagelser, så er det stadig et meget lille mindretal i det store billede. Undtagelserne betragtes lægevidenskabeligt som anomalier, og ikke som særskilte kønsvarianter.
Kønsudtryk handler om hvordan andre opfatter en, eller hvordan man ønsker at andre opfatter en – altså hvordan man ser ud. Dette afgøres af en kombination af ens fysiske og æstetiske fremtoning, samt adfærd. Man påvirker dette bevidst og ubevidst, f.eks. gennem tøjstil, fysisk udseende, og den måde man interagerer med omverdenen på. Ens kønsudtryk kan man således i nogen udstrækning selv bestemme. Biologi spiller unægteligt også en rolle, men sociale normer er den altoverskyggende faktor. Det er i meget høj grad sociale normer, der forbinder tøjstil og roller med køn.
Kønsidentitet handler om hvordan man opfatter sig selv. Altså hvilket køn man selv føler at man er. Kønsidentitet er en 100% psykologisk faktor, på samme måde som andre aspekter af ens selvopfattelse er psykologisk betingede. For de fleste, men ikke alle, harmonerer kønsidentitet i høj grad med kønsudtryk og biologisk køn. Kønsidentitet kan afvige fra biologisk køn og/eller kønsudtryk af forskellige årsager, og det kan være selvvalgt eller ikke. For nogle er det et rent æstetisk valg, uden nogen sammenhæng med kønsidentitet. For transkønnede er der ikke tale om et valg, men om en iboende uoverensstemmelse mellem selvopfattelse og biologisk køn.
Hvad kan man gøre som transkønnet?
Jeg har ingen forudsætning for at beskrive subjektivt, hvordan det føles at være transkønnet. Derfor vil jeg nøjes med en meget overordnet beskrivelse. Som beskrevet ovenfor drejer det sig om en uoverensstemmelse mellem biologisk køn og kønsidentitet. For nogle kommer det til udtryk som kønsdysfori, som er et stærkt ubehag der opstår når denne uoverensstemmelse manifesterer sig på den ene eller anden måde. Dette kan være privat, som en væmmelse over sin egen krop, eller i sociale sammenhænge, når f.eks. man ikke bliver tiltalt som det køn, man identificerer sig med.
Helt grundlæggende er der altså tale om en uoverensstemmelse mellem krop og sind, og målet er at minimere følelsen af kønsdysfori. Forsimplet anskuet skal en behandling enten bringe kroppen i overensstemmelse med sindet, eller sindet med kroppen. Men hvad er den bedste tilgang, og kan nogen af delene overhovedet lade sig gøre? Efter min mening afhænger det af, hvor kønsdysforien stammer fra. Derfor synes jeg at man ikke bør påbegynde nogen behandling, uden en foregående grundig psykologisk udredning. Faktisk så grundig, at den nærmest udgør et forsøg på at bringe sindet i overensstemmelse med kroppen.
Hvis udredningen taler for det, kan kroppen til en vis grænse bringes i overensstemmelse med sindet, så den så vidt muligt “ser ud som” det køn man identificerer sig med. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre rent faktisk at skifte biologisk køn, men medicinske behandlinger og kosmetiske operationer kan give væsentlige æstetiske og fysiologiske forandringer, så man kan opnå et kønsudtryk, der stemmer bedre overens med sin kønsidentitet. Med sådanne behandlinger kan mange helt eller delvist få afhjulpet sin kønsdysfori. Det er dog vigtigt at tage i betragtning, at disse indgreb er voldsomt invasive, risikable, og irreversible. Og forventninger og resultater varierer meget fra person til person, og derfor er der desværre også mange, som ikke opnår de resultater de håbede på, og som derfor ikke får afhjulpet sin kønsdysfori væsentligt.